DØDENS TRIUMF

Dødens Triumf spiller dansksproget rock, med elementer af punk, indhyllet i nordisk melankoli og fængende melodier i et følsomt og nærværende tekstunivers, der kredser om kærlighed, drømme, livet og døden. Lyduniverset findes et sted mellem 00’ernes københavner punk og sorgfulde tremolo drevne soundtracks til italienske westernfilm, men er først og fremmest unikt, dragende og ærligt.

 

Dødens Triumf tager lytteren med på en indre og ydre rejse, hvor virkelighed og drømme flyder sammen. I grænselandet mellem liv og død, fortælles historier om hverdagens kynisme og fortabt kærlighed, der blandes med storbyens endeløse larm.

Grundstammen i bandet er forsanger og guitarist Jakob Johnsen og trommeslager Mads Richter Rasmussen. Siden numrenes undfangelse i 2011, har de to blandt andet samarbejdet i punkbandet Halshug, der har stor anerkendelse fra kritikere i Danmark og internationalt. De har turneret og spillet koncerter i det meste af Europa, USA og Rusland, i alt fra squats til store festivaler. Bandets live besætning, består af skiftende men specielt udvalgte venner og bekendte fra bands som Slægt, Orm, Marvins Revolt m.fl.

 

Bandnavnet er en hyldest til et af de største danske værker gennem tiden; en kollaboration mellem balletmester Flemming Flindt og orkestret Savage Rose. Et værk om menneskets storhed og fald, begær og synd – liv og død.

 

Første single 'Venter på Døden' er indspillet med Simon Sonne i Full Moon Studio i København med. Mixet af Jens Benz og med master af Peter Peter.

KONTAKT

Booking og Management / Mads Richter - dodenstriumf@gmail.com

Distribution og PR / info@flammekaster.com